Brug QR koder til markedsføringen
[markedsføringsguiden]
2D-koderne anvendes med succes i Cross Media markedsføringen
- QR-koder kaldes bla. også mobiltags, QR-koder, 2D-barcodes og 2D-stregkoder.
- 2D-koder er allerede et velkendt Markedsføring fænomen i USA og Fjernøsten.
- 75% af alle trykte medier i Fjernøsten bruger 2D-koderne som integrerede Cross Media marketingværktøjer.
- 2D-koder scannes med din mobiltelefon.
- Informationerne gemmes på din mobiltelefon.
- En smart og lynhurtig måde at gemme internetadresser, telefonnumre eller mere komplekse og omfattende informationer som produktinfo eller manualer på.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi:
QR Code er en form for todimensionel "streg"-kode, som blev udviklet i 1994 af den japanske virksomhed Denso-Wave: "QR" står for quick response (engelsk for "hurtigt svar"), hvilket afspejler systemets skaberes intention om at gøre QR-koder nemme og hurtige at aflæse.
QR Code-systemet er "frit" i den henseende, at Denso-Wave har frigivet specifikationen bag systemet og ikke agter at håndhæve deres patent-rettigheder over det. Til gengæld forlanges det, at alle publikationer og websider der benytter systemet akkrediterer virksomheden med teksten "QR code is trademarked by Denso Wave, inc."
QR Code blev oprindelig skabt til brug i produktionen af biler, hvor komponenterne til bilerne blev forsynet med disse stregkoder så robotter m.v. automatisk kunne genkende dem. I dag er systemet meget populært i Japan, hvor det bruges til en lang række andre formål: Her finder man stregkoder indeholdende adresser, URL'er til hjemmesider, telefonnumre, e-mail-adresser og lignende i aviser, tidsskrifter, reklamer, på vejskilte, på visitkort og utallige andre steder. Man kan få "tilbehørs-programmer" til mobiltelefoner med indbygget kamera der sætter telefonen i stand til at aflæse såvel QR Code såvel som andre stregkode-standarder; på den måde kan sådanne telefoner hurtigt aflæse eksempelvis kontaktinformation fra et visitkort, og gemme dem i hukommelsen til senere brug.
Cases fra Okari Mobile er et full-service mobilapp. bureau:
Anders And & co. cases om QR-koderne i markedsføringen
Som mange Anders And elskere ved, var septembernummeret af Anders And & Co for første gang henlagt til Danmark, hvor Anders And og hans nevøer Rip, Rap og Rup bl.a. mødte dronningen og statsministeren. Men særnummeret var også nyskabende på mediesiden i et vellykket samarbejde mellem bladets danske udgiver Egmont og Okari Mobile, der blev videreført i et oktobernummer med Olsen Banden i hovedrollerne. Historien indeholdt på flere af siderne 2D-koder der var med til at give bladet en helt ny dimension. Læseren kunne blandt andet smuglytte til statsministerens telfonsvare eller følge med hvilke film Rip, Rap og Rup ser på bagsædet af onkel Anders bil.
”Vores læsere har vist, at de skanner i stor stil, det er meget positivt. Den 14. oktober udkommer nyt nummer af Anders And & Co, nr. 41, med stor Olsen Banden-historie og her videreudvikler vi brugen med en Directors Cut, hvor man kan høre forfatteren fortælle om historien og se skitsetegningerne.”
BUREAU BRIEF:
Behov
Den danske udgiver af Walt Disneys Anders And skabte i efteråret 2010 et særnummer, hvor Anders And, Rip, Rap og Rup kommer til Danmark og bl.a møder Dronningen, Statsministeren ("Lars Grynte Grismussen") og Sidney Lee ("Slibri Lee"). Det er en del af Egmont Serieforlags strategi at tænke trykte og digitale medier sammen, og her kunne Okari Mobile bidrage.
Løsning
I samarbejdet med Okari Mobile udviklede Egmont et koncept, hvor 2D-koder udvidede oplevelsen af fortællingerne med link til lydklip, filmklip og animationer, der kunne opleves via mobilen. F.eks statsministerens telefonsvarer og tegnefilmen Rip, Rap og Rup på bagsædet i statsministerens bil.
Resultat
Det er første gang, 2D-koder er blevet brugt i børnemedier, og Egmont Serieforlag er tilfredse med det nyskabende tiltag, der giver læserne en udvidet og spændende oplevelse og tilfører produktet en banebrydende merværdi.


Pingback: Sådan anvendes qr/2d-koder i Danmark |