Reklame- & Kommunikationsbureau
M4M | ADVERTISING: Hos design- og kommunikationsbureauet M4M har vi ikke kun “rotter på loftet” og mus i hånden – vi har også en inderlig autentisk passion for kommunikation og design. Med et solidt afsæt i den Jyske muld fra næsen af Djursland stræber vi hele tiden for at løfte vores arbejde til nye højder. I en kreativ proces og i samarbejde med kunden kaster vi idéerne på bordet, men fanger dem også igen, for at bearbejde dem efter de rammer og målsætninger som vi sætter i fællesskab med kunden.
Udover det faste medarbejderteam bestående af kreative designere, kommunikationsrådgivere og projektledere har M4M et netværk af professionelle fra branchen, som udfører specifikke opgaver inden for deres kompetenceområder. Ved at trække på specialister, som også drives af en nysgerrighed over for det nyeste inden for off-/online kommunikation sikres en moderne, opdateret og kreativ profil – til stor gavn for vores kunder og samarbejdspartnere.
Vi er et lille bureau og det betyder større fleksibilitet, nærhed, dynamik og ikke mindst et lavere prisniveau.
Mæ' Kjerri hilsen
Over en kop kaffe, eller en hel kande, sammensætter vi i samarbejde med kunden den kombination af markedsføringstiltag, som matcher kundens behov. Vi udfører såvel samlede løsninger, hvor vi spiller på flere tangenter, som enkeltstående opgaver, såfremt det ønskes.
M4M tager kunden med i hele processen og lægger stor vægt på det tætte samarbejde. Samarbejdet er afgørende for, at vi får kendskab til kundens historie, budskab og ånd, men også til kundens egne kunder og konkurrenter. Vi interesserer os både for need-to-know og nice-to-know.
Vi kommer gerne ud til et uforpligtende møde om, hvilke udfordringer Imåtte stå over for og om hvordan vi vil kunne løse dem for jer. Lad os aftale, hvornår kaffen er sat over. Ellers medbringer vi selv termokanden.
M4M PROCESSEN
Hos M4M arbejder vi med en proces, som overordnet kan inddeles i de seks stadier; idéudvikling, strategisk planlægning, fordybelse, design og konceptudvikling, implementering og evaluering.
M4M IDÈUDVIKLING
Dette stadie er af afgørende betydning for resten af processen hos M4M og for det endelige resultat. Derfor arbejder vi sammen med kunden i form af fælles workshops, som en indledning til det videre forløb. Under disse workshops og seminarer får kunden mulighed for at lade virksomhedens ånd og budskab komme til udtryk, mens M4M opnår indsigt i kundens behov. Den udvikling, som vi gennemgår som mennesker, sker i samværet med andre. For at vi som mennesker kan være til stede i processen og dermed få mulighed for at udvikle os sammen, er det vigtigt at kende rammerne for processen, målet med det vi foretager os og metoderne undervejs. Sædvanligvis varer en workshop en til to dage, hvor alle involverede medarbejdere, i samarbejde med ledelsen, udvikler idéer til, at markedsføre og udvikle virksomheden og dens produkter. Dette foregår under vejledning af kommunikationsbureauet, M4M, som facilitet i processen og sørger for at motivere, engagere og kreativt udfordre undervejs. I løbet af et workshopforløb tænkes store tanker, som omdannes til strategier og visioner.
Det konkrete udbytte af en workshop vil således ofte være:
»Et hav af idéer til markedsføring og udvikling«
»En strategi for markedsføring over de næste år«
»En solid forståelse af virksomhedens identitet«
M4M STRATEGI
Strategien skal sikre at den endelige løsning kommer til at afspejle kundens profil, at den appellerer til kundens egne kunder og interessenter, samt at den distancerer kunden fra konkurrenterne.
Derfor lægges en skræddersyet og målrettet strategi i et tæt samarbejde mellem M4M og den enkelte kunde.
Valget af marketingaktiviteter, som skal til for at opbyggemærkepræferencer og efterfølgende skabe salg afhænger af variable som for eksempel selve mærket, markedet, kunderne og budgettet.
Vores strategiske ressourcer er erfaring fra såvel konsulentbranchen som kundesiden. Vi arbejder med at hjælpe vores kunder til at konkretisere, hvad deres mærker står for, og hvilke udfordringer de har i markedet. Når vi først har identificeret, hvad vores kunde virkelig vil opnå, kan vi identificere den optimale kommunikationsstrategi til at nå målene. Det lyder simpelt, men udover stærke analytiske evner kræver det fantasi at se udover det indlysende og udvikle den mest effektive strategi.
Når strategien er lagt, er det tid for M4M’s kreative team og en vifte af professionelle freelanceagenter til at trække essensen ud af den viden og det kendskab, som vi har opbygget til virksomheden gennem de indledende workshops. Denne viden, kombineret med beslutningerne, som er truffet under den strategiske planlægning, ligger til grund for valget af medier, som skal indgå i den nye kommunikationsplatform.
Det er nu vi leger og kreativiteten folder sig ud. Spændende grafiske layout og fængende tekster står i kø og snyder foran, blot for at blive sorteret fra, når det endelige valg falder på det design, som fanger kundens ånd og budskab, udtrykt i en ny og spændende profil.
Vi leverer, og vi kører ikke før det virker! Under implementeringen sikres overensstemmelsen mellem kundens systemer og den nye visuelle platform. Samtidig udstyres kunden med den nødvendige viden om og kendskab til den nye løsning, for at kunne varetage mindre ændringer og opdateringen i forbindelse med det daglige brug.
I virkeligheden foregår evalueringen løbende gennem hele processen, hvor M4M holder kunden underrettet om udviklingen og hvor kunden tages med på råd, når afgørende beslutninger træffes.


